Fjordsejlads - velkommen ombord!

  • Redaktionel artikel
  • Kultur
Tourguide
På en forretningsrejse til Hamborg lærte Friedrich Mommse Bruhn, en købmand fra Flensborg, indenlands sejladsen på Alsteren at kende – og det gav ham ideen til at skabe noget lignende på Flensborg Fjord. I Flensborg grundlagde han sit Dampfer-Compagnie, og i 1866 sejlede den første passagerdamper på langs og tværs hen over fjorden. Snart blev der oprettet adskillige udflugtsmål med skibsbroer og badebroer langs en stor del af Flensborg Fjord. Turene var meget populære, og på den tyske side opstod en hel klike af "Petuhtanten", for det meste ældre damer, der mødtes om bord til kaffe og hyggesnak. De købte som regel sæsonkort, kaldet ”Partout-Karte”, heraf det særprægede øgenavn. På sit højeste havde Dampfschifffahrts-Gesellschaft 29 skibe i drift. Eneste overlevende fra denne flåde er salondamperen "Alexandra", der stadig sejler i dag. Damperen er opkaldt efter prinsesse Alexandra af Slesvig-Holsten fra huset Lyksborg/Glücksburg, der døbte skibet i 1908.