---
title: "Havekultur"
url: "https://www.bbb-tourguide.eu/dk/artikel-dk/havekultur"
description: "Førhen var der stor forskel på havekulturen i det østlige og vestlige Slesvig. Omkring Flensborg Fjord havde man allerede i 1700-tallet fine frugthaver og omkring 1800 gik de større bønder over til en mere bymæssig havekultur. I Flensborgs planteskoler købte de sjældne træer som blodbøg og mispel.I hede- og marskområderne nøjedes man stadigvæk med en kålgård (køkkenhave), omgivet af høje diger. &nbsp;Efter 1920 blev havekulturen præget af de to landes forskellige havekulturer. Den danske havekultur fra 1920´erne til 1950´erne var præget af orden og enkelthed. Den tyske derimod var i 1920´erne og 1930´erne præget af en romantisk dyrkelse af blomsterrige ”bondehaver” og ”naturhaver”. Mange tyske haver blev derfor af danskerne opfattet som rodede og upassede – mens mange tyskere anså de danske haver til at være alt for kedelige. &nbsp;Tyske haveejere er stadig præget af deres forkærlighed for figurer og ting i haverne, herunder bl.a. havenisser, der dukkede op i det 19. århundrede. &nbsp;Danske haver svarer nu igen, og mange af dem er kendetegnet ved en ny, ubegrænset brug af sten og cementfigurer."
language: "da"
type: "Article, BlogPosting"
image: "https://dam.destination.one/1195773/e5631dfe3ea7960dca1adad647140f33fbeea878392cb8b58a9c620a271a12e2/.jpg"
breadcrumb: "Root > Din Tourguide > Special > Destination.Data Details > Artikel DK"
---

Delbogmærke

bogmærke

Havekultur 
===========

- Redaktionel artikel
- Kultur

Tourguide

Førhen var der stor forskel på havekulturen i det østlige og vestlige Slesvig. Omkring Flensborg Fjord havde man allerede i 1700-tallet fine frugthaver og omkring 1800 gik de større bønder over til en mere bymæssig havekultur. I Flensborgs planteskoler købte de sjældne træer som blodbøg og mispel.
I hede- og marskområderne nøjedes man stadigvæk med en kålgård (køkkenhave), omgivet af høje diger. 
Efter 1920 blev havekulturen præget af de to landes forskellige havekulturer. Den danske havekultur fra 1920´erne til 1950´erne var præget af orden og enkelthed. Den tyske derimod var i 1920´erne og 1930´erne præget af en romantisk dyrkelse af blomsterrige ”bondehaver” og ”naturhaver”. Mange tyske haver blev derfor af danskerne opfattet som rodede og upassede – mens mange tyskere anså de danske haver til at være alt for kedelige. 
Tyske haveejere er stadig præget af deres forkærlighed for figurer og ting i haverne, herunder bl.a. havenisser, der dukkede op i det 19. århundrede. 
Danske haver svarer nu igen, og mange af dem er kendetegnet ved en ny, ubegrænset brug af sten og cementfigurer.