De tysksindede i Sønderjylland dannede et tysk mindretal i 1920. De kalder landsdelen for Nordslesvig, og de 10-15.000 medlemmer betegner sig som nordslesvigere. Deres hovedorganisation er Bund deutscher Nordschleswiger, hvor mindretallets foreninger, børnehaver, fritidshjem, skoler, et gymnasie, biblioteker, kirke, Slesvigsk Parti og avisen Der Nordschleswiger er repræsenteret.
De dansksindede i Slesvig-Holsten kalder deres hjemegn mellem grænsen og Ejderen for Sydslesvig og betegner sig som sydslesvigere eller danskere. I 1920 organiserede de sig som et dansk mindretal, som i dag omfatter 40-50.000 medlemmer. De har deres egne foreninger, bl.a. Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), børnehaver, skoler, gymnasium, fritidshjem, biblioteker, kirke, partiet SSW og Flensborg Avis.
I København-Bonn Erklæringerne fra 1955 garanterer den danske og den tyske forbundsregering at disse to mindretal frit kan vælge nationalt tilhørsforhold, kultur og sprog.
På vestkysten og dens øer i Slesvig-Holsten bor ca. 50.000 nordfrisere. De er anerkendt som et mindretal i den slesvig-holstenske forfatning. Nordfriserne har bl.a. Nordfriesischer Verein, der arbejder for at bevare og pleje nordfrisisk sprog, kultur og natur, og Friisk Foriining hvis hovedformål er at få nordfrisisk ligeberettiget med tysk. Mindretallet har også Nordfriisk Instituut, der forsker i nordfrisisk kultur, historie og sprog.
De dansksindede i Slesvig-Holsten kalder deres hjemegn mellem grænsen og Ejderen for Sydslesvig og betegner sig som sydslesvigere eller danskere. I 1920 organiserede de sig som et dansk mindretal, som i dag omfatter 40-50.000 medlemmer. De har deres egne foreninger, bl.a. Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), børnehaver, skoler, gymnasium, fritidshjem, biblioteker, kirke, partiet SSW og Flensborg Avis.
I København-Bonn Erklæringerne fra 1955 garanterer den danske og den tyske forbundsregering at disse to mindretal frit kan vælge nationalt tilhørsforhold, kultur og sprog.
På vestkysten og dens øer i Slesvig-Holsten bor ca. 50.000 nordfrisere. De er anerkendt som et mindretal i den slesvig-holstenske forfatning. Nordfriserne har bl.a. Nordfriesischer Verein, der arbejder for at bevare og pleje nordfrisisk sprog, kultur og natur, og Friisk Foriining hvis hovedformål er at få nordfrisisk ligeberettiget med tysk. Mindretallet har også Nordfriisk Instituut, der forsker i nordfrisisk kultur, historie og sprog.