Julemarked på Årø Bryg
Julestemning, kunsthåndværk og julebryg på Årø
Tag færgen til Årø, og glæd dig til et julemarked, hvor håndværk og hjemmebrygget øl går hånd i hånd.
På Årø Bryg kan du gå på opdagelse blandt 20 passionerede kunsthåndværkere, der udstiller og sælger deres produkter. Her er der mulighed for at finde julegaver og nyde den hyggelige atmosfære.
Smag på julen hos Årø Bryg
Når du trænger til en pause fra julemarkedet, kan du besøge madboderne og nyde en julebryg fra Årø Bryg.
Færgen til Årø er gratis i forbindelse med julemarkedet, så du kan kombinere en tur til øen med juleindkøb og julestemning.
Følg med på Årø Brygs Facebookside, hvor du løbende kan finde opdateringer om julemarkedet.







