bogmærke
bogmærke
Kunstudstilling "På vej mod..."
- Aften- & nattevandringer
- Botaniske ture
- Nationalpark & vadehavet
- Byvandring
- Vadevandringer
- Skik & tradition
- Historiske fester
- Festivaler
"På vej mod..."
- en blomstrende fortælling om tro, natur og forandring
Hvad sker der mon, når natur, kunst og 500 års historie mødes?
Det kan du opleve, når Ridehuset på Haderslev Havn forvandles til et levende og sanseligt naturunivers skabt af blomsterkunstner Johnny Haugaard og hundredvis af frivillige kreative kræfter.
Udstillingen "På vej mod..." slår dørene op den 12. september og kan herefter opleves hver dag frem til den 31. oktober 2026. Du inviteret ind i et helt særligt univers, hvor naturens materialer er forvandlet til kunst, stærke fortællinger og unikke visuelle oplevelser.
På vej mod...en ny Reformation?
"På vej mod..." skabes i forbindelse med Haderslevs store fejring af, at det i 2026 er 500 år siden, Reformationen kom til Haderslev. I 1526 blev byen et af de første steder i Norden, hvor de lutherske tanker blev omsat til virkelighed – hele ti år før Reformationen officielt blev indført i resten af Danmark. Haderslev har derfor med god grund fået tilnavnet Nordens Wittenberg.
I Johnny Haugaards fortolkning bliver Lutherrosen – Martin Luthers personlige segl og et af Reformationens mest kendte symboler – udgangspunktet for en anderledes fortælling. Her møder historien naturens foranderlighed, og fortidens tanker får nyt liv gennem blomster, grene, planter og kreative hænder.
På vej mod... handler ikke kun om det, der var. Den peger også fremad. Mod forandring, fællesskab, håb og nye måder at se verden på.
Og måske er det netop det, der gør oplevelsen særlig: Du ved ikke helt, hvad du går ind til – men du kan være sikker på, at du går ind i et univers, der ikke ligner hverdagen. Og du går måske derfra, med nye tanker og nye syn på "det der var engang".
Tag til Haderslev og gå på opdagelse i en udstilling, hvor 500 års historie spirer frem på ny – midt i naturens egne materialer.
Praktisk information
**Udstillingen "På vej mod..." kan opleves her: **
Ridehuset, Haderslev Havn
Sejlstensgyde 7, 6100 Haderslev
Udstillingsperiode: 12. september – 31. oktober 2026
På åbningsdagen den 12. september åbner udstillingen kl. 12.12.
Alle øvrige dage er åbningstiden kl. 10.00–17.00.
Køb af billetter: https://blomstermandensvenner.ticketbutler.io/e/udstilling-i-ridehuset-haderslev/
Foredrag med kunstneren bag
På udvalgte dage vil det være muligt at komme til foredrag med Blomsterkunstner Johnny Haugaard - manden bag udstillingen "På vej mod...". Mere info vedr. dato og tidspunkter opdateres løbende. Hold øje med johnnyhaugaard.com for mere information.
Oversigt over datoer
I nærheden
Placering af begivenhed








