---
title: "Sønderjysk Kaffebord på Gram Slot"
url: "https://www.bbb-tourguide.eu/dk/gastro-dk/soenderjysk-kaffebord-paa-gram-slot"
description: "Oplev s&oslash;nderjysk kaffebord p&aring; Gram Slot Boller, lagkager, sm&aring;kager og andre s&oslash;de klassikere fylder bordet, n&aring;r Gram Slot inviterer til s&oslash;nderjysk kaffebord i Herreg&aring;rdsstalden. Her kan du smage dig gennem hjemmebagte kager og samtidig opleve en tradition med r&oslash;dder i S&oslash;nderjyllands historie. Kaffebordet afholdes den f&oslash;rste s&oslash;ndag i m&aring;neden fra kl. 14. En tradition med r&oslash;dder i tiden efter 1864 Historien om det s&oslash;nderjyske kaffebord g&aring;r tilbage til tiden efter 1864, hvor dele af S&oslash;nderjylland kom under preussisk og senere tysk styre. Forsamlingshusene blev samlingssteder for den danske befolkning. Her kunne dansk sprog, sang og kultur leve videre, og kaffe og kage blev en del af sammenkomsterne. De sm&aring; k&oslash;kkener bet&oslash;d, at deltagerne selv medbragte kager. Det udviklede sig efterh&aring;nden til overd&aring;dige kaffeborde med et stort udvalg af forskellige kager. P&aring; Gram Slot f&oslash;res traditionen videre i Herreg&aring;rdsstalden med hjemmebagte kager og kaffe omkring bordet. Pris og tilmelding Voksne: 259 kr. plus billetgebyr. B&oslash;rn fra 3 til 12 &aring;r: 139 kr. plus billetgebyr. B&oslash;rn fra 0 til 3 &aring;r: Gratis. Kaffebordet skal bookes p&aring; forh&aring;nd. Se aktuelle datoer og k&oslash;b billet hos Gram Slot. Sidst opdateret: 21. september 2026"
language: "da"
type: "FoodEstablishment"
image: "https://dam.destination.one/3716912/92eda65878f2ecddf27ac6d74ea3aa84c48e23358953489a85f78c5f15437bf9/.jpg"
breadcrumb: "Root > Din Tourguide > Special > Destination.Data Details > Gastro Dk"
---

Delbogmærke

bogmærke

Sønderjysk Kaffebord på Gram Slot
=================================

- Diverse spisesteder
- Grillbar
- Fiskehandler

Sæt dig til bords i Herregårdsstalden på Gram Slot, og oplev den sønderjyske tradition med hjemmebagte kager, kaffe og fællesskab.

Oplev sønderjysk kaffebord på Gram Slot
---------------------------------------

Boller, lagkager, småkager og andre søde klassikere fylder bordet, når Gram Slot inviterer til sønderjysk kaffebord i Herregårdsstalden.

Her kan du smage dig gennem hjemmebagte kager og samtidig opleve en tradition med rødder i Sønderjyllands historie. Kaffebordet afholdes den første søndag i måneden fra kl. 14.

En tradition med rødder i tiden efter 1864
------------------------------------------

Historien om det sønderjyske kaffebord går tilbage til tiden efter 1864, hvor dele af Sønderjylland kom under preussisk og senere tysk styre.

Forsamlingshusene blev samlingssteder for den danske befolkning. Her kunne dansk sprog, sang og kultur leve videre, og kaffe og kage blev en del af sammenkomsterne.

De små køkkener betød, at deltagerne selv medbragte kager. Det udviklede sig efterhånden til overdådige kaffeborde med et stort udvalg af forskellige kager.

På Gram Slot føres traditionen videre i Herregårdsstalden med hjemmebagte kager og kaffe omkring bordet.

Pris og tilmelding
------------------

Voksne: 259 kr. plus billetgebyr.

Børn fra 3 til 12 år: 139 kr. plus billetgebyr.

Børn fra 0 til 3 år: Gratis.

Kaffebordet skal bookes på forhånd. Se aktuelle datoer og køb billet hos Gram Slot.

Sidst opdateret: 21. september 2026

Læs mere

Info
----

Social Media

Læs mere

Organisation

Tourismus Agentur Flensburger Förde GmbH

Lejer/operatør

Slotsvej 54

6510 Gram