Favsbjerg Naturhostel
Hos Favsbjerg Naturhostel får du ro, nærvær og mulighed for at være tæt på naturen.
Hytterne er indrettet med fokus på enkel komfort og funktionalitet. Her kan både enkeltpersoner og større grupper overnatte. Det kan eksempelvis være den store familie eller venner, der ønsker at bo sammen i forbindelse med en fælles tur.
Aktiviteter omkring Favsbjerg Naturhostel
Området byder på forskellige aktiviteter og faciliteter. Du kan blandt andet spille skovvolley og fodbold, besøge den lille legeplads, prøve skovfitness eller benytte vildmarksbad og sauna. Der er også kajakker og paddleboards samt mulighed for at leje særlige terrængående kørestole.
Overnatning med kørestol og barnevogn
Pladsen omkring Favsbjerg Naturhostel er indrettet, så også gæster med gangbesvær samt gæster med kørestol eller barnevogn kan komme rundt. Der tilbydes desuden kørestolsegnede hytter med plads til at komme rundt med kørestol.
Booking og mere information
Hvis du vil booke en hytte eller høre mere om mulighederne, skal du kontakte Favsbjerg Naturhostel via e-mail.
Se hytter, overnatningsmuligheder og læs mere om de mange faciliteter og muligheder på Favsbjerg Naturhostels egen hjemmeside.
