---
title: "Lysabild Kirke"
url: "https://www.bbb-tourguide.eu/dk/poi-dk/lysabild-kirke"
description: "Den nuv&aelig;rende Skt. Michaels Kirke er bygget sidst i 1100-tallet, som erstatning for en tidligere tr&aelig;kirke og menes at v&aelig;re den f&oslash;rste stenkirke bygget p&aring; &oslash;en Als. If&oslash;lge en &aelig;ldgammel sognekr&oslash;nnike, skulle en herremand have givet sit hus til kirken, som sonning for et drab p&aring; en anden adelsmand og det kan forklare, hvorfor der frem til planeringen i 1842 fandtes volde og en voldgrav rundt om kirken. I Helmold&acute;s kr&oslash;nnike n&aelig;vnes, at der omkring 1165-75 skal have v&aelig;re et blodunder i en kirke p&aring; &oslash;en Als, hvor vinen blev forvandlet til blod og br&oslash;det til k&oslash;d under nadveren, men da der ikke n&aelig;vnes noget sogn kan det desv&aelig;rre ikke h&aelig;ftes til Lysabild. Faktum er dog, at kirken bliver udviddet i 1400-tallet med et helligblodskapel og at folk valfarter til kirken for at tilbede det hellige blod. Sammen med folkevandringen opst&aring;r der ogs&aring; et helligblodsmarked, der giver s&aring; megen afkast at man kan opf&oslash;re et kirket&aring;rn. Med tiden opst&aring;r der dog s&aring; megen horeri og druk at man i 1625, fremfor at stoppe markedet, beslutter at flytte det til Nordborg - s&aring; hertugen kan f&aring; gl&aelig;de af indt&aelig;gten...&nbsp; Der findes f&aring; kalkmalerier, hvoraf de fleste befinder sig i helligblodskapellets hv&aelig;lving og blandt andet viser to engle der opfanger blodet fra Jesus p&aring; korset i hver deres kalk. Gammel d&oslash;befont af Gotlandsk kalksten. Altertavle fra 1780'erne. Korbuekrucifix fra 1450'erne. Historiske gravminder p&aring; kirkeg&aring;rden fra 1864 samt sten over 66 faldne i 1. Verdenskrig (1914-18). Kirken er &aring;ben i de n&aelig;vnte tidsrum, s&aring;fremt der er ansatte til at &aring;bne."
language: "da"
type: "Place"
image: "https://dam.destination.one/1255671/bee36d02bf38813aaa516a8121298a46ce18b6e3f59157aaa1086bb052a7f556/.jpg"
breadcrumb: "Root > Din Tourguide > Special > Destination.Data Details > Poi DK"
---

Delbogmærke

bogmærke

Lysabild Kirke
==============

- Kirke

Valfartskirke med helligblodskapel

Den nuværende Skt. Michaels Kirke er bygget sidst i 1100-tallet, som erstatning for en tidligere trækirke og menes at være den første stenkirke bygget på øen Als.

Ifølge en ældgammel sognekrønnike, skulle en herremand have givet sit hus til kirken, som sonning for et drab på en anden adelsmand og det kan forklare, hvorfor der frem til planeringen i 1842 fandtes volde og en voldgrav rundt om kirken.

I Helmold´s krønnike nævnes, at der omkring 1165-75 skal have være et blodunder i en kirke på øen Als, hvor vinen blev forvandlet til blod og brødet til kød under nadveren, men da der ikke nævnes noget sogn kan det desværre ikke hæftes til Lysabild.

Faktum er dog, at kirken bliver udviddet i 1400-tallet med et helligblodskapel og at folk valfarter til kirken for at tilbede det hellige blod. Sammen med folkevandringen opstår der også et helligblodsmarked, der giver så megen afkast at man kan opføre et kirketårn. Med tiden opstår der dog så megen horeri og druk at man i 1625, fremfor at stoppe markedet, beslutter at flytte det til Nordborg - så hertugen kan få glæde af indtægten...

Der findes få kalkmalerier, hvoraf de fleste befinder sig i helligblodskapellets hvælving og blandt andet viser to engle der opfanger blodet fra Jesus på korset i hver deres kalk.

Gammel døbefont af Gotlandsk kalksten. Altertavle fra 1780'erne. Korbuekrucifix fra 1450'erne. Historiske gravminder på kirkegården fra 1864 samt sten over 66 faldne i 1. Verdenskrig (1914-18).

Kirken er åben i de nævnte tidsrum, såfremt der er ansatte til at åbne.

Læs mere

Info
----

Åbningstider

Læs mere

Organisation

Tourismus Agentur Flensburger Förde GmbH

I nærheden
----------

Auf der Karte anschauen

- Værd at se
    
    
    - Kirke
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    - Kirke
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    - Kirke

Kontakt

Nørregade 6

6470 Sydals