Havekultur
Førhen var der stor forskel på havekulturen i det østlige og vestlige Slesvig. Omkring Flensborg Fjord havde man allerede i 1700-tallet fine frugthaver og omkring 1800 gik de større bønder over til en mere bymæssig havekultur. I Flensborgs planteskoler købte de sjældne træer som blodbøg og mispel.
I hede- og marskområderne nøjedes man stadigvæk med en kålgård (køkkenhave), omgivet af høje diger.
Efter 1920 blev havekulturen præget af de to landes forskellige havekulturer. Den danske havekultur fra 1920´erne til 1950´erne var præget af orden og enkelthed. Den tyske derimod var i 1920´erne og 1930´erne præget af en romantisk dyrkelse af blomsterrige ”bondehaver” og ”naturhaver”. Mange tyske haver blev derfor af danskerne opfattet som rodede og upassede – mens mange tyskere anså de danske haver til at være alt for kedelige.
Tyske haveejere er stadig præget af deres forkærlighed for figurer og ting i haverne, herunder bl.a. havenisser, der dukkede op i det 19. århundrede.
Danske haver svarer nu igen, og mange af dem er kendetegnet ved en ny, ubegrænset brug af sten og cementfigurer.
I hede- og marskområderne nøjedes man stadigvæk med en kålgård (køkkenhave), omgivet af høje diger.
Efter 1920 blev havekulturen præget af de to landes forskellige havekulturer. Den danske havekultur fra 1920´erne til 1950´erne var præget af orden og enkelthed. Den tyske derimod var i 1920´erne og 1930´erne præget af en romantisk dyrkelse af blomsterrige ”bondehaver” og ”naturhaver”. Mange tyske haver blev derfor af danskerne opfattet som rodede og upassede – mens mange tyskere anså de danske haver til at være alt for kedelige.
Tyske haveejere er stadig præget af deres forkærlighed for figurer og ting i haverne, herunder bl.a. havenisser, der dukkede op i det 19. århundrede.
Danske haver svarer nu igen, og mange af dem er kendetegnet ved en ny, ubegrænset brug af sten og cementfigurer.