H.C. Andersen ved hoffet

  • Redaktionel artikel
  • Kultur
Tourguide
Den danske eventyrdigter rejste meget og yndede at besøge slotte og herregårde på sine rejser. I 1844 og 1845 besøgte han hertugen af Augustenborg i både Gråsten og Augustenborg. Han var en yndet gæst ved hoffet. I sine dagbøger beskriver han besøgene med detaljer som vandreture, samtaler og tandpine. Om aftenen kunne han underholde med oplæsning, selskabslege og papirklip. Han ville helst undgå at blive en del af stridighederne mellem Danmark og Tyskland, og derfor måtte samtaleemnerne være nogle andre.  
På sine ophold fandt han også tid og inspiration til at skrive. Fra besøget på Gråsten slot kendes bedst ”Den lille pige med svovlstikkerne”, som er skrevet i haven. Den sørgelige historie om en lille pige, der dør i kulden udenfor de velhavendes vinduer.