Grænseegnens kulturlandskab var før 1850 præget af hede, enge og marsk. Jorden blev hovedsagelig brugt til planteavl, som kvitterede med gode udbytter på den frodige marskjord. Indtil 1920 skete der kun en gradvis modernisering af landbruget. Nye teknikker, som gødskning og kunstvanding, holdt deres indtog og store hedearealer blev tilplantet med skov.
Efter 1920 udviklede landbruget sig meget forskelligt nord og syd for grænsen. Nord for grænsen opstod i 1920erne en række mindre gårde, der blev etableret ved hjælp af statslån. Arealerne er væsentlig større end syd for grænsen og blev i høj grad brugt til planteavl. Dansk landbrug omstillede sig tidligt til foderproduktion samt svine- og kvægavl til eksport.
Syd for grænsen, på ”Betonvejen”, ligger mange udflyttede gårde, der opstod i forbindelse med ”Program Nord”, et tiltag, der i 1950´erne og 60´erne bl.a. havde som formål at sammenlægge de spredte jordlodder og dræne jorden. Kvægavl til hjemmemarkedet dominerer stadigvæk. Syd for grænsen udgør græsarealerne 55 % af landbrugsarealet, nord for grænsen kun 11 %.
Efter 1920 udviklede landbruget sig meget forskelligt nord og syd for grænsen. Nord for grænsen opstod i 1920erne en række mindre gårde, der blev etableret ved hjælp af statslån. Arealerne er væsentlig større end syd for grænsen og blev i høj grad brugt til planteavl. Dansk landbrug omstillede sig tidligt til foderproduktion samt svine- og kvægavl til eksport.
Syd for grænsen, på ”Betonvejen”, ligger mange udflyttede gårde, der opstod i forbindelse med ”Program Nord”, et tiltag, der i 1950´erne og 60´erne bl.a. havde som formål at sammenlægge de spredte jordlodder og dræne jorden. Kvægavl til hjemmemarkedet dominerer stadigvæk. Syd for grænsen udgør græsarealerne 55 % af landbrugsarealet, nord for grænsen kun 11 %.