Kunst på slottet
Brundlund Slot i Aabenraa er et lille slot fra 1400-tallet. Slottet er oprindelig bygget til at huse byens administration og fangehul. I dag er det ejet af Museum Sønderjylland og dedikeret til den sønderjyske kunst fra slutningen af 1700-tallet til i dag. De mange tårnrum danner en særlig ramme for kunsten. Brundlund Slot har en stor samling af Sønderjyske kunstneres værker, mest kendte er avantgardekunstneren Franciska Clausen og guldaldermaleren C.W. Eckersberg. Alene samlingen med Franciska Clausens værker rummer ca. 2500 enheder.
Slottet består af kunstudstillinger inde i slottet, en museumsbutik og cafe. Parken huser 24 skulpturer og kunstnerisk klippede hække. I parken er der en også billedskole for børn, og ved parkeringspladsen finder man et møllehus med fungerende vandmølle.