En lun sommernat, dengang man stadig bevogtede grænsen til fods, gik en tolder med sin tjenestehund på patrulje. Tæt ved en lille gendarmhytte tog han plads på en bænk. Natten var meget stille, så tolderen faldt snart i søvn. Det samme gjorde hunden. Tolderens nærmeste chef ville netop denne nat tjekke sin medarbejders pligtopfyldelse i arbejdet. Han parkerede et stykke derfra og listede hen til den lille gendarmhytte.
Der fandt han den sovende tolder og hans hund. Spændt på hvor længe denne lur ville tage, satte han sig forsigtigt ved siden af. Snart var også han faldet i søvn. Da hundeføreren vågnede, bemærkede han sin foresatte. Han vækkede ham ikke, men sneg sig væk sammen med hunden.
Da den overordnede endelig vågnede, var der intet spor af tolderen og hans hund. Ved efterfølgende møder i embeds medfør smilede man blot skævt til hinanden, og den natlige lur under vagten forblev uden konsekvenser.
Der fandt han den sovende tolder og hans hund. Spændt på hvor længe denne lur ville tage, satte han sig forsigtigt ved siden af. Snart var også han faldet i søvn. Da hundeføreren vågnede, bemærkede han sin foresatte. Han vækkede ham ikke, men sneg sig væk sammen med hunden.
Da den overordnede endelig vågnede, var der intet spor af tolderen og hans hund. Ved efterfølgende møder i embeds medfør smilede man blot skævt til hinanden, og den natlige lur under vagten forblev uden konsekvenser.