Museumshavnen
I århundreder trængtes alle former for virksomhed, der havde med skibstransport og skibsbygning at gøre, på „Schiffbrücke“. Hertil kom udstyr til reparationer, som tilhørte skipperlauget. På initiativ af skipperlauget blev der i 1726 også opført en trækran, som – efter at den var blevet fornyet flere gange – først blev revet ned i 1889. Takket være Museumshavnens støtteforening, „Museumshafen Flensburg e.V.”, findes en rekonstruktion af kranen. Foreningen har siden 1979 gennem bevarelse af sejlskibe arbejdet for at fastholde mindet om småskibsfarten og kystsejladsen på Østersøen.
Oprindelig befandt anløbspladserne for kystsejlerne sig mod syd ved „Schiffbrücke”. De bragte hovedsagelig landbrugsprodukter fra oplandet ind til byen. Et havne- og broreglement sørgede i det 19. århundrede for en hensigtsmæssig udnyttelse af anløbsbroer og lossesteder, som også tog hensyn til den begyndende dampskibsfart. Omkring 1840 blev der truffet beslutning om den første dampskibsbro på højde med Norderfischerstrasse.
Ikke blot de tekniske fremskridt skabte gennemgribende forandringer i udnyttelsen af havnen; mere graverende var de politiske følger af krigen i 1864 og den efterfølgende indlemmelse af Slesvig-Holsten som preussisk provins i Det Tyske Rige. Der tilstræbtes en økonomisk nyorientering mod syd, da de danske afsætningsmarkeder nu var gået tabt.
Den forstærkede udbygning af jernbanenettet med forbindelse til Hamborg skete på bekostning af den direkte oversøiske handel. Den forældede flåde af sejlskibe blev erstattet af dampskibe.
På skibsværftet „Flensburger Schiffsbau-Gesellschaft“, der blev grundlagt i 1872, blev der indtil 1910 bygget 300 skibe, herunder kun 12 råsejlere af jern. Blandt ordregiverne var også de mange nye rederier i Flensborg, som f.eks. dampskibsselskabet „Flensburger Dampfschiffahrts-Gesellschaft von 1869“.
Deres dampskibe foretog fragtsejladser til Nordsøen og Østersøen. De hentede kul fra England, træ fra Sverige og Finland samt korn fra Rusland. Rederiet deltog i den kinesiske kystsejlads, og det indsatte skibe i den transatlantiske skibsfart til Syd- og Nordamerika.
Endnu inden 1. Verdenskrig overhalede Flensborgs dampskibsflåde havnene i Stettin og Rostock og indtog tredjepladsen efter Hamborg og Bremen.
I århundreder trængtes alle former for virksomhed, der havde med skibstransport og skibsbygning at gøre, på „Schiffbrücke“. Hertil kom udstyr til reparationer, som tilhørte skipperlauget. På initiativ af skipperlauget blev der i 1726 også opført en trækran, som – efter at den var blevet fornyet flere gange – først blev revet ned i 1889. Takket være Museumshavnens støtteforening, „Museumshafen Flensburg e.V.”, findes en rekonstruktion af kranen. Foreningen har siden 1979 gennem bevarelse af sejlskibe arbejdet for at fastholde mindet om småskibsfarten og kystsejladsen på Østersøen.
Oprindelig befandt anløbspladserne for kystsejlerne sig mod syd ved „Schiffbrücke”. De bragte hovedsagelig landbrugsprodukter fra oplandet ind til byen. Et havne- og broreglement sørgede i det 19. århundrede for en hensigtsmæssig udnyttelse af anløbsbroer og lossesteder, som også tog hensyn til den begyndende dampskibsfart. Omkring 1840 blev der truffet beslutning om den første dampskibsbro på højde med Norderfischerstrasse.
Ikke blot de tekniske fremskridt skabte gennemgribende forandringer i udnyttelsen af havnen; mere graverende var de politiske følger af krigen i 1864 og den efterfølgende indlemmelse af Slesvig-Holsten som preussisk provins i Det Tyske Rige. Der tilstræbtes en økonomisk nyorientering mod syd, da de danske afsætningsmarkeder nu var gået tabt.
Den forstærkede udbygning af jernbanenettet med forbindelse til Hamborg skete på bekostning af den direkte oversøiske handel. Den forældede flåde af sejlskibe blev erstattet af dampskibe.
På skibsværftet „Flensburger Schiffsbau-Gesellschaft“, der blev grundlagt i 1872, blev der indtil 1910 bygget 300 skibe, herunder kun 12 råsejlere af jern. Blandt ordregiverne var også de mange nye rederier i Flensborg, som f.eks. dampskibsselskabet „Flensburger Dampfschiffahrts-Gesellschaft von 1869“.
Deres dampskibe foretog fragtsejladser til Nordsøen og Østersøen. De hentede kul fra England, træ fra Sverige og Finland samt korn fra Rusland. Rederiet deltog i den kinesiske kystsejlads, og det indsatte skibe i den transatlantiske skibsfart til Syd- og Nordamerika.
Endnu inden 1. Verdenskrig overhalede Flensborgs dampskibsflåde havnene i Stettin og Rostock og indtog tredjepladsen efter Hamborg og Bremen.
Info
Åbningstider
