I landsdelen Slesvig blev der i året 1920 afholdt folkeafstemning om det nationale tilhørsforhold, hvilket efterfølgende betød, at den dansk-tyske grænse blev flyttet fra Kongeåen 70 km mod syd.
Denne flytning resulterede samtidig i, at flere hundrede grænsegendarmer og toldere skulle flytte arbejdssted.
I det tyndt befolkede område langs den nye grænse var der mangel på boliger, hvorfor gendarmerne i første omgang blev indlogeret hos private. Hvor dette ikke var muligt, blev der hurtigt oprettet barakker.
Først da der blev bygget solide tjenesteboliger ved de nye tjenestesteder, fulgte familierne efter. De 33 danske såkaldte gendarmboliger blev opført som tofamilieshuse i traditionel dansk byggestil. Tag og gavl blev dog tilpasset egnens byggeskik.
De tyske toldhuse blev opført i ”hjemstavnsstilen” og senere efter den såkaldte ”Klinker-Expressionismus”. De blev ofte placeret direkte ved grænseovergangene, hvilket gjorde det muligt også at overvåge disse udenfor arbejdstiden.
Denne flytning resulterede samtidig i, at flere hundrede grænsegendarmer og toldere skulle flytte arbejdssted.
I det tyndt befolkede område langs den nye grænse var der mangel på boliger, hvorfor gendarmerne i første omgang blev indlogeret hos private. Hvor dette ikke var muligt, blev der hurtigt oprettet barakker.
Først da der blev bygget solide tjenesteboliger ved de nye tjenestesteder, fulgte familierne efter. De 33 danske såkaldte gendarmboliger blev opført som tofamilieshuse i traditionel dansk byggestil. Tag og gavl blev dog tilpasset egnens byggeskik.
De tyske toldhuse blev opført i ”hjemstavnsstilen” og senere efter den såkaldte ”Klinker-Expressionismus”. De blev ofte placeret direkte ved grænseovergangene, hvilket gjorde det muligt også at overvåge disse udenfor arbejdstiden.