Efterårets toner – en musikalsk rejse
Programmet byder på sange om efteråret og høsttiden samt en nordisk afdeling med værker bl.a. af E. Grieg, F. G. Oscar, P. Schierbeck, H. Rung, C. A. Nielsen, C. H. Palm og F. Körling.
Desuden synger koret spirituals og kirkemusik af W. L. Dawson, T. Tallis og N. Rimskij-Korsakov.
Aarhus Studenter-Sangere er et festligt, traditionsrigt mandskor med tilknytning til Aarhus Universitet. Koret blev stiftet i 1930, kort efter oprettelsen af universitetet. Koret er et 4-stemmigt mandskor, hvor stemmerne er solidt tunet ind på den skandinaviske mandskortradition. Med dette som fast holdepunkt er repertoiret under stadig udvikling og spænder vidt i tid, sted og sprog fra nordiske romancer til internationale folkeviser og kirkemusik til barbershop og spirituals.
Aarhus Studenter-Sangere er lyden af romantisk tradition, ekko af ungdom og lyse nætter, sagn fra gamle dage, akademisk munterhed og kærlighed til den danske og nordiske sangskat.
Den kunstneriske ledelse i Aarhus Studenter-Sangere varetages af dirigent Miki Hildebrandt, uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.
Aarhus Studenter-Sangere har tradition for at give mange koncerter i Danmark og udlandet, primært Skandinavien. 2016 gav koret allerede en koncert i Helligåndskirken.
Velkommen til en stemningsfuld koncert med efterårets farver, nordiske klange.
Organization
Tourismus Agentur Flensburger Förde GmbH



